25.11.09

Åh gud, jeg burde sove. Sove, så min dag imorgen ikke blev
ødelagt. Hvis jeg ikke sover mere end otte timer, så bliver
dagen derpå ulidelig. Jeg får det ubehageligt, bliver helt
hvid i ansigtet og får dunken i hovedet. Men jeg skylder ikke
skylden på nogen, kun mig selv. Jeg går bare med så mange
tanker i hovedet. Store som små. Jeg er ved at få stress over
hvor mange ting jeg gerne vil nå og hvor hurtigt alle vil
have jeg skal nå de ting. Man har kun ét liv. Medmindre man
selvfølgelig tror på reinkarnation, men det tror jeg altså
ikke på. Jeg tror på det hele nok skal gå. Jeg tror på at
man skal have tålmodighed. At det hele ikke behøver at gå
så stærkt. Hvorfor skal det gå så stærkt? Folk der går i
folkeskole, derefter gymnasiet, efterfølgende universitetet,
og mere læsning og mere læsning. Stopper de aldrig op, får en
pause fra tilværelsen, ser sig selv i spejlet og tænker:
Vil jeg ikke opleve smagen af sydens syrlige og søde frugter?
Vil jeg ikke opleve Indiens duft af stærke krydderier? Vil jeg
ikke opleve et snebelagt fjeld i Norge? Vil jeg kun
opleve
bøger, bøger og atter bøger? Ikke misforstå mig: Man skal da
have sig en uddannelse, så man får læring om livet, men
hvorfor skal det hele gå så stærkt? Hvorfor ikke nå det man kan
når man er ung? Ungdommen handler om at eksperimentere. Både på
godt og dumt. Træffe åndssvage valg. Træffe valg, der ændrer hele
ens måde at leve på. Få erfaringer og med de erfaringer fortælle
sig selv om hvad der er rigtigt. For intet er forkert. Ingen af
de valg man tager er forkerte. Nogen er mindre kloge og mindre
heldige, men de giver os erfaringer til hvad det rigtige er.


Jeg ville gerne have været ung for 25 år siden. 80'erne må have
været the shit at være ung i. Jeg kan forstille mig alt ikke var
så seriøst. Eller selvfølgelig var noget seriøst, såsom hvilken
rejse i livet man ville tage. Som 19-20 årig kunne man rejse til
et fremmed land, opleve en fuldstændig anden kultur end sin egen
og ikke tage stilling til noget som helst. Når man er ude og rejse
som ung nutildags, er det for det meste i et sabbat år, og man
skal tage stilling til, og vide, hvad der så skal ske når året et omme. Ro på. Rolig nu.

Hvorfor skal man vide alt? Hvorfor skal man
planlægge sit liv fuldstændigt. Hvorfor ikke bare tage det som det
kommer? Er jeg virkelig helt oppe på månen? Kan det virkelig ikke
lade sig gøre, ikke at vide hvor det næste skridt bringer dig hen?


Hvorfor skal en karakter bestemme hvorvidt jeg skal have et godt
liv eller et liv som kassedame i Netto? Og hvis jeg ender som
kassedame i Netto, når jeg engang er 45 år, tror jeg at jeg vil
være tilfreds med at være kassedame og ikke en hard working læge.
Jeg vil være glad og tilfreds, fordi jeg har oplevet, erfaret mig,
eksperimenteret, budt mig selv et liv og levet det.


Jeg er stædig. Ubøjelig. Det må være utroligt irriterende som forælder, der kun vil sit barn det bedste.
Men hvad hvis nu man selv har på fornemmelsen hvad der er det bedste for en?
Mit liv er lige begyndt. Der er masser af tid. Skal jeg ikke få så meget ud af livet som jeg kan? Rejse ned til noget varmt, sove på stranden, drikke en kold kokosnød. Rejse videre. Opleve Paris, gå op i det øverste af eiffeltårnet, spise små fine kager i små fine franske konditorier. Rejse videre. Opleve Italien, pastaens hovedstad, besøge de mange fine markeder. Tage til Grækenland, spise tzasiki oliven og lækkert brød og opleve deres gæstfrihed. Hvordan skal jeg kunne nå alt dette, hvis jeg samtidigt skal være her og læse.
Hvorfor kan jeg ikke gøre det, når jeg er færdig med at opleve?

Drejer det sig om penge? Får jeg ikke råd? Jo, jeg skal nok få
råd. Jeg skal nok tage et såkaldt sabbat år og sparer og sparer.
Drømmer jeg for meget? Er det forkert af mig at tage et skridt
ad gangen i stedet for 100 ad gangen?


Jeg tror jeg panikker når jeg skal træffe valg.
Jeg husker tydeligt den første gang jeg gik helt i panik. Nienedeklasse.Hvad er man dér? 15 år?
Man har levet femten år og skal beslutte hvad man vil i livet.
Vil du tage en tiende? vil du i gymnasiet? hf? hg? hy, ho, hl!! Hvor skulle jeg vide det fra?
Jeg vidste da overhovedet ikkehvad jeg ville med mit liv.
Jeg har aldrig nogensinde tænkt: "Når jeg bliver stor,
skal jeg være læge. Eller når jeg bliver stor skal jeg være advokat!" Aldrig. Eller det passer ikke. Jeg har
faktisk engang, i min ugentlige søndags gåtur med min farfar peget
på en vagabond, der lå og sov på en bænk og sagt:" Når jeg bliver
stor vil jeg være vagabond". Haha, det er meget sjovt at tænke på
nu. Men dengang fandt jeg sikkert en ro i at han bare lå dér og
"hyggede sig". Han skulle ikke tidligt op, lave madpakker til hans
børn, følge hans børn i skole, arbejde, arbejde, arbejde, hente
hans børn, lave mad, osv. Anyway, jeg valgte gymnasiet, fordi det
gjorde alle de andre også. Gjorde alle de andre også, jeg bryder
mig ikke om det. Jeg vil ikke sige det var et forkert valg, fordi
forkert findes ikke i mit ordforråd. Jeg fik erfaret mig at det
overhovedet ikke var mig. Det var i hvert fald noget jeg gjorde
alt for tidligt. Jeg kom hver dag og tænkte:"Nævn én god grund til
jeg gør det her" og jeg kunne måske nævne en halv grund.


Det blev ligepludseligt en helt masse personligt tankespind fra
min side af. Kender i det, når man bare har lyst til at skrive
alt hvad man har i hovedet ned? Også selvom det er noget vås?
Jeg tror bare det var dét, jeg behøvede.

11 kommentarer:

Stray Cats Are The Best sagde ...

Jeg kender lige præcis følelsen. Ud med tankerne!
Efter jeg har læst dit indlæg blev jeg så glad for at finde ud af at der en der faktisk har det samme måde som mig.

Jeg gik også direkte fra 9. til gym og det var bare fordi ''alle de andre gjorde det''.
Det var ikke et forkert valg men nu synes jeg har truffet det rigtig valg ved at afslutte 1.g og bruge et år nu på det jeg gerne vil.
Nu arbejder jeg og laver alt muligt andet kreativt.
Nogen synes jeg er mærkelig og at jeg ikke kommer nogen steder og nogle synes det er sejt at jeg gør lige præcis det jeg har lyst til.

Jeg vil ikke give dig nogle gode råd, men synes det er fedt du stopper op og tænker over faktisk hvad er det DU vil :)

Tak for dejligt indlæg og super god og personlig blog!

ronja sagde ...

tag med ud og rejs. og oplev, du kan godt. du skal bare gøre det
kys

Katrine. K sagde ...

Jeg kender udemærket når ens hjerne på går amok på tasterne og selvom det virker helt fornuftigt for én selv, opfatter alle andre det som orddiarre.
Det synes jeg ikke det her er, det er godt skrevet! Nogle gange tænker jeg også: Hvorfor er det nu liiige at jeg går i gymnasiet? Men så alligevel: Det er bedre end gå rundt og dovne den.. Om et halv år er jeg færdig, det er vildt skræmmende. Så står man der med en hue på - og hvad så?
Flere af mine studiekammerater har planer om uni og jeg ved ikke hvad.. Jeg ville da også gerne have en kandidat, men jeg vil, som du selv udtrykker det, ud og smage på livet - se på hvad det har at byde på. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at se hvor je bliver ført hen.. Nu har jeg siddet på skolebænken, så er det tid til at følge mine drømme.

/Katrine

helle sagde ...

Jeg forstår dig bare så godt. Og et eller andet sted "at rejse er at leve" :-) hvad ville livet være uden. Rigtig flot skrevet. Kan godt lide "dit personlige tankespind" :-) og er helt bestemt enig med dig.

Juju sagde ...

Godt jeg ikke er den eneste, der har den mening med livet. Man skal nyde livet! Alt handler ikke kun om uddannelser. Livet er et eventyr...

Jeg er fuldstændig enig med dig og godt skrevet, momo! :)

Anonym sagde ...

Efter gymnasiet brugte jeg fire år på at lave lige præcis det jeg havde lyst til: tog til Indien, Afrika, Californien, på Højskole etc. (og tjente penge til rejserne i de mellemliggende perioder). Det var en fantastisk tid - så fuld af frihed og oplevelser. Og en dag skete der så det, at jeg pludselig havde lyst til at starte på en uddannelse. Og det gjorde jeg så...

Lyt til dig selv, gør noget lystbetonet - du skal nok "nå i land" alligevel.

Kh Maria

MOMO sagde ...

Hvor er i fantastiske alle sammen. Det gør mig virkelig glad, hvert et enkelt ord i skriver. :-) Mange mange tak for det hele. Betyder meget for mig. Tak for de gode råd :-)

Camilla sagde ...

jeg kan nikke genkendende til det hele! det der med at træffe besluntinger om min fremtid er altid noget jeg har haft svært ved - og jeg valgte også gymnasiet fordi alle andre gjorde, og har nu erfaret at det måske ikke var det rigtige for mig alligevel. alligevel vælger jeg dog at gøre det færdigt - for jeg er stædig!

men ja hvoprfor skal alle omkring en have så høje forventninger. Jeg hader at folk har en idé om hvad de synes mit liv skal bruges til i fremtiden, mens jeg bare selv vil leve i nuet og se hvad der sker. Jeg drømmer om en fremtid inden for mode og design - men det er ikke fornuftigt eller sikkert får jeg af vide! jeg er da ligeglad med fornuftigt og sikkert - ´jeg tager det som det kommer, og jeg vil leve livet og opleve det hele.

selvom mange af mine klassekammerater skal læse videre efter sommerferien, når vi har fået hue, så vil jeg altså ud og opleve noget - eller i det mindste bare væk fra bøgerne. Jeg vil have tid til at være mig selv igen uden at have skolen som en sur pligt.

Forstår i hvert fald godt dine tanker, og jeg synes også bare du skal springe ud i det og tage tingene som de kommer. gør hvad du har lyst til, og ikke hvad dine omgivelser forventer af dig. Det kan være svært (Jeg har selv svært ved det!), men det er det bedste for en selv! :)

ronja sagde ...

YOU CAN DO IT. GIRL POWER <3

Kat.M. sagde ...

Tag ikke ét sabbatår...
TAG TO!
Så kommer lysten til at studere ligeså stille snigende tilbage..
og hvis ikke... tag tre ;)

MOMO sagde ...

haha, fik et kæmpe smil på læben :) tak :)