27.12.09

YOU'RE ASKING FOR TROUBLE

Jeg sad i bussen i omkring 5 timer igår. Færgen var forsinket,
så det var jo pisse fedt. På fem timer når man at fundere over
mange ting. Hvor nedern det må være at bo in the middle of
nowhere, på hvor meget jeg cravede sushi, eller hvor varmt der
var i bussen. Overfor mig sad der to par overfor hinanden. Sådan
en plads hvor de deler om et bord. Parene var hinandens
dimentrale modsætninger. Par 1 flettede fingre, kyssede hinanden
på kinderne, snuste til hinanden, elskede hinanden. Par 2.
Virkede som om de knapt nok kendte hinanden, som om den tænkte:
"Åh nej, hvorfor skulle den stranger sidde lige præcis ved
siden af mig". Mig og min mor diskuterede på brasiliansk om de
kendte hinanden. Meget snedigt. Hun var heller ikke sikker.
Det var en meget mærkelig oplevelse. Den rørte mig på en eller
anden måde. Det hele var så opsat. Så opsat hvordan de var så
forskellige de to par. Da der kun var en time tilbage til at
vi var i valby kyssede par 2. hurtigt hinanden. Og kiggede
væk igen. De kendte kendte altså hinanden...
Jeg lovede mig selv aldrig at blive som par 2.

3 kommentarer:

Nina . sagde ...

åh nej, synes det er så synd for folk der har sådan et forhold! Ville jeg slet ikke kunne holde ud!

Anonym sagde ...

synes nogengange du er lidt påtaget "dyb"

MOMO sagde ...

Okay, det er jeg ked af, at du har det "indtryk", især fordi jeg ikke mener det har var dybt, men ret overfladisk :-)